Natarbejde er ikke usundt - men gør dig tyk

- det konkluderer en ny dansk undersøgelse; det skriver både Jyllandsposten og Berlingske. Og dermed afliver de en gammel myte - tak for det! - men åbner også straks op for en ny; "at man bliver tyk!" ... Heldigvis behøver man bare læse artiklen færdig - og så breder lettelsen sig: Medarbejderne er måske snarere overvægtige, fordi kantinen er lukket om natten - og motionscentret er lukket i deres skæve fritider. Så endnu engang strander vi ved problematikken omkring samfundets åbningstider - Og heldigvis er der konkrete løsninger på det; så B-samfundet fortsætter med at arbejde for, at politikerne og erhvervslivet følger med udviklingen - også for helbredets skyld ;o) Læs artiklen fra Berlingske Tidendes business.dk nedenfor. Med venligste hilsner Maj / B-styrelsen Natarbejde er ikke usundt – men gør dig tyk Af Vibeke Daell Bjerrum Mandag den 3. marts 2008, 13:22 http://www.business.dk/article/20080303/karriere/80303070/ Skifteholds– og natarbejdere er ikke mere syge end industriarbejdere. Til gengæld er flere af dem svært overvægtige. I mange år har deres job været udskældt for at ødelægge helbredet, men det passer ikke. Skifteholds – og natarbejdere bliver ikke mere syge end andre industriarbejdere, skriver Jyllands-Posten. En ny undersøgelse af 453 industriarbejdere viser, at de ellers udskældte nattevagter ikke har nogen særlig negativ indflydelse på helbreddet, og faktisk er natarbejderne godt tilfredse. Det er konsulentvirksomheden AM Gruppen, der afliver myten om at natarbejde især er skyld i mange af de såkdalte livsstilssygdomme. Undersøgelsen viste nemlig, at der i de 453 industriarbejdere ikke var flere med sukkersyge eller forhøjet blodtryk end i resten af befolkningen. Natarbejde = mindre motion Til gengæld betyder de skæve arbejdstider altså, at vægten slår ud. Hver tredje skifteholds – og natarbejder er svært overvægtig som følge af de skæve arbejdstider. ”Undersøgelserne viser, at når man arbejder om natten, er det vanskeligere at følge en almindelig døgnrytme med regelmæssige måltider og motion. Oftest er kantinen ikke tilgængelig om natten, og man vælger derfor en forkert og usund kost i stedet," siger Gitte Leve Clausen fra AM Gruppen til Jyllands-Posten.

Natarbejde er ikke usundt - men gør dig tyk

Desværre er der rigtig mange, som åbenbart ikke har læst denne artikel! En sagsbehandler for nylig fortalte mig, at det var unsundt for mig at arbejde uden for almindelige arbejdstimer. Nåh! Ser man det?! Sådan føles det ikke for mig! Og hvis det føler godt, så er det jo godt! Sikke noget spidsborgerlighed! Måske burde det slags menneske "wake up and smell the coffee" ;-D