logo
Publiceret på B-samfundet (http://www.b-samfundet.dk)

Gudstjenester

By xanadu2000
Oprettet 06.08.2007 - 20:44

Som B-menneske er muligheden for at deltage i søndagens højmesse begrænset, idet gudstjenesten i de fleste folkekirker finder sted kl. 10 - nogle steder endog kl. 9 og andre steder kl. 10:30.

Domkirken i København (Vor Frue Kirke) er dog et godt eksempel på, at B-menneskers behov for at møde Gud i en gudstjeneste, kan imødekommes.
Dér er der tillige gudstjeneste søndag kl. 17 - og en gang imellem også kl. 14. Desuden er der natkirke torsdag og søndag fra kl. 20 til lidt over midnat.
Natkirke findes også i andre af city-kirkerne, samt i Roskilde Domkirke og i enkelte andre større byer.

Der står intet skrevet i Biblen om, at gudstjenesten nødvendigvis skal finde sted tidligt om morgenen.
Årsagen til, at gudstjenesten lægges tidligt er, at statsreligionen i Danmark er den lutherske tro, og at Luther ville, at mennesket skal arbejde som sindssyge. I et bondesamfund var det derfor godt at komme tidligt op, komme til gudstjeneste og så på arbejde.

I de katolske lande stiller sagen sig anderledes. Dér kan man de fleste steder komme til messe på alle tider af døgnet. Kristendommen er i disse lande en mere synlig del af menneskelivet og hverdagen.

B-samfundet bør slå et slag for, at samfundets idéer også indtænkes i statskirken/folkekirken.

B-samfundet bør fremhæve Københavns Domkirke (Vor Frue Kirke) som et fint eksempel på, at det kan lade sig gøre at tilgode kristne B-menneskers behov for at møde Gud på et "kristeligt" tidspunkt.
---------------------------------------------
Herren Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!
---------------------------------------------

hilsen
xanadu2000


Kilde:
http://www.b-samfundet.dk/node/144