KRONOBIOLOGI

B-samfundet bygger på forskning i kronobiologi. Kronobiologi er studiet af menneskets døgnrytmer. En døgnrytme betyder, hvornår du foretrækker at være vågen, og hvornår du foretrækker at sove. Den førende forsker i kronobiologi, professor Till Roenneberg fra Ludwig-Maximilians-Universität i München, har kortlagt mere end 220.000 menneskers døgnrytmer. Ifølge Till Roenneberg spænder fordelingen af døgnrytmer (kronotyper) fra ekstremt A-menneske (tidlig kronotype) til ekstremt B-menneske (sen kronotype), ligesom menneskers højde varierer mellem lav og høj. Din døgnrytme er uafhængig af, hvor mange timers søvn, du har brug for. Din døgnrytme har stor indflydelse på din livskvalitet, dit helbred og din produktivitet, og det har store helbredsmæssige konsekvenser for B-mennesker at skulle tilpasse sig 8-16-samfundet. Till Roenneberg har skrevet bogen ”Internal time” på Harvard University Press (2012). Du kan teste din døgnrytme på thewep.org.

DØGNRYTMEN ER GENETISK BETINGET

Der er tre faktorer, der har indflydelse på vores døgnrytme: Gener, lys og alder. Vores døgnrytme er i høj grad genetisk betinget. En døgnrytme er ikke noget vi vælger. Vi er født med en døgnrytme. Forskning har vist, at vores døgnrytme styres af de såkaldte klokkegener. I 2003 fandt den engelske forsker doktor Simon N. Archer ud af, at B-mennesker er udstyret med den korte version af det såkaldte Per3-gen. Genet findes i to længder, og den korte version er langt hyppigere hos B-mennesker end hos A-mennesker.

Det er Per3-genet, som styrer, hvornår på døgnet kroppen er programmeret til at være vågen.
Stort set alle teenagere forskyder døgnet og foretrækker at gå senere i seng og stå senere op, og når vi bliver seniorer vågner vi tidligere og tidligere – ofte i mod vores egen vilje.

KRONOTYPER – ER DU A-MENNESKE ELLER B-MENNESKE?

Hvis du er A-menneske, understøtter 8-16-samfundet din rytme på hverdage. Det betyder, at du ofte sover godt på arbejdsdage og for lidt på fridage. Som A-menneske har du lyst til at gå tidligt i seng, og du vågner tidligt om morgenen. Du frygter fredag aften, hvor du får dine B-menneskevenner på besøg. For de går aldrig hjem. De holder dig vågen til sent, og selvom du først går i seng kl. 2, vågner du stadig tidligt om morgenen. Det er ikke muligt for et A-menneske at sove til kl. 10. Og du behøver ikke noget vækkeur, for dit indre ur vækker dig tidligt. Trods morgenfriskhed og utallige samfundsrammer, der understøtter netop det, kan mange A-mennesker føle sig socialt hæmmede, da meget socialt liv foregår om aftenen. For ikke at tale om det kulturelle liv, der ofte foregår efter kl. 20.

Hvis du er B-menneske foretrækker, du at gå senere i seng og stå senere op end A-mennesker. Om morgenen har du en lavere kropstemperatur end et A-menneske, og derfor kan der godt gå et par timer, fra du vågner, til du føler dig frisk. Selvom du går i seng kl. 22, er det ikke sikkert, at du kan sove. For du er ikke træt på det tidspunkt. Du bliver først træt, når dit indre ur fortæller dig, at du skal sove, og det kan godt blive på den anden side af midnat. Hvis du skal møde på arbejde kl. 8, betyder det, at du sover for lidt på arbejdsdage og mere på fridage.

TÆNK A OG B OG ØG PRODUKTIVITETEN

På Zürichs universitet har en forskergruppe med Steven Brown i spidsen forsket i at kunne kortlægge menneskets individuelle biologiske rytme. Vores biologiske ur, der styres af 10.000
nerveceller i hjernen, aktiverer et særligt gen i hudecellerne i dagtimerne, og det lykkedes de schweiziske forskere, at udvikle et meget præcist mål for hver enkelt forsøgspersons
aktivitetsmønster.
Undersøgelsen viste, at der var stor forskel på aktivitetsmønstret hos henholdvis A-mennesker (morgenmennesker) og B-mennesker (eftermiddag- og aftenmennesker).
Hos cirka halvdelen af deltagerne var den naturlige rytme i større og mindre grad ude af trit med hinanden, og de samme deltagere rapporterede oftere søvnproblemer eller koncentrationsbesvær. Undersøgelsen dokumenterer, at mange mennesker vil arbejde bedre og mere produktivt, hvis de kunne arbejde på andre tidspunkter end det traditionelle 9-17.

TEENAGERE ER B-MENNESKER

Teenagere er B-mennesker, og deres naturlige rytme er at gå senere i seng og stå senere op. Derfor vil teenagerne kunne få mere søvn, hvis vi indfører en senere mødetid i skolerne og på ungdomsuddannelserne. Forskning viser, at det er godt at sove indenfor vores søvnvindue. Et søvnvindue er det tidsrum, som dit indre ur definerer som dit mest optimale sovetidsrum. Et søvnvindue for et A-menneske kunne eksempelvis være fra kl. 22-6, og for et B-menneske kunne det være fra kl. 1-9. Hvis vi sover inden for vores søvnvindue, er vi mindre trætte i løbet af dagen, vi er i bedre humør, vi arbejder bedre, vi er sundere, og vi har et bedre helbred.

Forskning viser entydigt, at et tidligt mødetidspunkt får teenagere til at sove mindre. Samfundet tvinger dem således til at være vågne, når deres krop ønsker at sove, samtidig med at det forsøger at tvinge dem til at sove, når deres krop ønsker, at de skal være vågne. 
Hollandsk forskning af Everline Crone viser, at kun de færreste unge mennesker kan falde i søvn før kl. 23. For de er B-mennesker, der er fulde af energi om aftenen, men svære at vække om morgenen – og efterfølgende uoplagte eller fraværende i skolens første timer. 

I oversigtsartiklen ”Synchronizing education to adolescent biology: let teens sleep, start school later” fra 2014 analyserer forskerne Kelley og kolleger videnskabelige undersøgelser fra de seneste 30 år, hvor der er blevet målt sammenhænge mellem teenageres mødetider og deres indlæring og sundhed. Og ifølge artiklen er der ikke nogen tvivl om, at det er en god idé at lade teenagerne sove længe, hvis man vil have dem til at få mest muligt ud af skoletiden. Forskerne konkluderer, at mødetidspunktet for 16-årige bør være omkring kl. 10, hvis det skal passe bedst muligt med deres biologiske døgnrytme, og for 18-årige bør det rykkes til omkring kl. 11.

EN SENERE MØDETID GIVER HØJERE KARAKTERER

Det er endvidere veletableret viden i forskerkredse, at en senere mødetid kan forbedre elevers karakterer. Et hollandsk studie foretaget af van der Vinne og kolleger (2014) har set på sammenhængen mellem kronotype og eksamensresultater blandt 11-18-årige. A-mennesker fik her de højeste karakterer tidligt om morgenen (kl. 8.15-9.45) og sidst på formiddagen (kl. 10-12.15). Men der var ingen forskel på A-mennesker og B-menneskers præstation tidligt om eftermiddagen (kl. 12.45-15). Hvis B-mennesker går til eksamen kl. 8 om morgenen, går de til eksamen midt i deres biologiske nat. I princippet sover de stadig, mens de er til eksamen. Samtlige eksamener for unge mennesker burde derfor placeres om eftermiddagen, for at forhindre at B-mennesker diskrimineres og for at sikre, at alle studerende opnår lige muligheder.

Der er også god økonomi i senere mødetider i skolen. Jacob ogRockoff (2011) har vist, at en senere mødetid i skolen er en billig måde at øge elevernes karaktergennemsnit på, idet en senere skolestart ser ud til at forbedre deres søvn og præstationer. Forskerne har vist, at hver gang man investerer én krone i en senere mødetid, så får man ni kroner igen.

Flere mænd end kvinder er B-mennesker i de unge år. Det er derfor også relevant at overveje, om skolens mødetider kan være en af grundene til, at en stor andel af unge mænd i Danmark aldrig får en uddannelse og ender med at stå uden for arbejdsmarkedet.  

Der er ikke meget forskning af børns døgnrytmer.
I døgnrytmeforskningen beskrives børn som A-mennesker, men der er flere og flere eksempler på børn, som er B-mennesker. Der er således behov for mere forskning i børns døgnrytmer, og på hvilke tidspunkter børn i alderen 5-10 år er indlæringsparate.

8-16 SAMFUNDET GIVER B-MENNESKER HELBREDSPROBLEMER

Desværre er samfundet stadig kun indrettet efter A-mennesker og 8-16-rytmen. Det gælder både børnehaver, skoler og arbejdspladser.
8-16 samfundet giver B-mennesker helbredsproblemer. Der er en tæt relation mellem døgnrytme og velbefindende. B-mennesker indtager generelt flere opkvikkende stimulanser såsom kaffe, nikotin og sukker for at tilpasse sig 8-16-samfundet. Andre uheldige konsekvenser kan være brug af sovemedicin, alkohol samt en følelse af ikke at passe ind, hvilket kan medføre stress og stressrelaterede sygdomme. Eksempelvis har 31-40 årige
B-mennesker en øget risiko for at udvikle en depression.